Der har været drøftelser mellem nogle foreningsmedlemmer om en del fuglegener fra krager/råger/ravne det meste af 2020-21 i området. Dette har resulteret i en forespørgelse til bestyrelsen, om vi kunne anmode miljøstyrelsen om tilladelse og støtte til regulering af disse fugle.

Vi har i bestyrelsen (januar-marts) haft fokus på fuglene i området, og i disse hjemmearbejdstider har et bestyrelsesmedlem, selv observeret fugle “pigge” i ruder/drivhus.

Ud fra vores undersøgelse (foto og fuglelyd) vurderer vi, at disse problembørn er krager/sortkrager, som flyver parvis 2-3. Hvorimod fuglene på græsarealer, som vi ser flere steder, er råger der “kommer og går fra Rågekolonier”.

Vi har forespurgt kommunen som igen har henvist til naturstyrelsen, Søhøjlandet om reglerne. Vi har fået følgende mundtlige svar:

Regulering af fugle sker i henhold til bekendtgørelsen om vildtskader: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1006

Man kan ikke få tilladelse til regulering af fugle med begrundelsen at de er skadevoldere på bygninger, bygningsdele eller køretøjer.

– Fuglene hakker på ruderne og lister, da de kan se sig selv, og tror der er en anden fugl.

– Fuglene flyver ind i ruderne, hvis der f.eks. er kig hele vejen igennem boligen, da de tror de kan flyve gennem ruden.

Uddybende forklaring til hver enkelt fugleart omkring regulering: (Der er vedhæftet billede af de forskellige arter.)

-Råge (sort fugl med spidst gråt næb, afrundet hale og et metallisk skær i fjerdragten.

Råger reguleres i byområder i deres kolonier f.eks. ved skydning af unger, der hopper ud af reden i perioden 1/5-15/6. Se i øvrigt §13 stk. 2 i bekendtgørelsen.

Arten er sociale dyr og færdes stort set altid i flok.

Det er grundejeren, hvor kolonien har slået sig ned, der skal søge om tilladelse til regulering.

Der kendes ikke til en rågekoloni på grundejerforeningens område, og vi kan derfor ikke søge om tilladelse til regulering. Se vedhæftede billede af en rågekoloni.

-Gråkrage/Sortkrage (grå/sort eller sort fugl med sort næb og afrundet hale)

Disse 2 arter kan kun reguleres, hvis de er et problem for faunaen i et område. Se §17 stk. 1 i bekendtgørelsen.

Arterne er territoriale dyr, det vil derfor ofte være det samme ynglepar man ser igen og igen.

Der ses ingen problemer fra bestyrelsens side af, i forhold til faunaen i vores område, som f.eks. færre små og mindre fugle, og vi kan derfor ikke argumentere for en regulering af arterne.

Ravn (sort fugl med sort næb og fødder samt ruderformet hale). Ravnen er totalfredet.

I forhold til råger på vores græsarealer, kan det måske afhjælpes ved at nogle græsarealer forbliver u-slået.

Bestyrelsen er er ved at undersøge, om nogle arealer kan tages delvis ud af plejen. Mere om dette, når vi har undersøgt det nærmere, evt. til generalforsamlingen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen